UnEGO – en introduktion
Vil man ændre verden, må man begynde med hjertet og hovedet og hænderne – og så arbejde videre derfra.
Robert M. Pirsig
,
"Gør noget hver dag, der skræmmer dig" skal Eleanor Roosevelt have sagt.
Livet sker uden for vores komfortzone.
Jeg er overbevist om, at det er god forretning at kende sit ego og tænke ud af den boks.
Det er ikke for at pudse min glorie, men som den kreative person jeg er, tror jeg på, at der ligger flere nye ideer uden for egoets paradigme end inden for.
Egoets tidsalder er simpelthen ved at rinde ud. Det er proaktivt at gøre sig klar på det næste.
UnEGO er et tankerum i hvilket jeg undersøger, hvad der skal til for at slippe ud af egoet. Dette og andre brændende spørgsmål har efterhånden fyldt mange timers meditation, men også skabe en masse spændende projekter...
At turde tænke
ud af ego-boksen
Lige siden jeg som teenager læste om zen, samuraier og egoet i illustreret videnskab, har jeg været fascineret af mennesker, der har formået at "rulle" deres egobevidsthed tilbage og er kommet overens med virkeligheden på et højere niveau. Især det japanske zen med sin stærke æstetiske og håndværksmæssige praksis har haft min dybe interesse og beundring.
Denne inspiration har aldrig forladt mig, og med tiden har jeg fundet bedre og bedre læremestre, der kunne hjælpe mig videre på min egen rejse.
Selv om jeg nu har mediteret seriøst og daglig i 14 år, er rejsen på ingen måde nået i mål, men jeg har efterhånden undersøgt egoet og meditation gennem mange slags praksis og erfaringer.
På hele denne dannelsesrejse har det været et centralt krav, at erfaringerne skulle være ægte! Ingen baloney, ingen humbug, ingen røgelse. Mine oplevelser og min forståelse skulle kunne groundes i vores kulturelle kontekst. Dette ufravigelige krav har ført mig omkring systemisk tænkning, u-teori, kreativitetsforskning, medie- og kommunikationsteori og meget mere – ikke mindst i mit arbejde som underviser i identitetsdesign på Skolen for Visuel Kommunikation på UC Syd.
Efterhånden har dette bevidsthedsarbejde fortættet sig til en så håndfast praksis, at jeg nu er parat til at tage næste step: At samle denne praksis i en række artikler og metoder, der kan hjælpe den interessede på vej og gøre processen at gennemskue egoet lettere og praktisk anvendelig. Dette projekt har fået arbejdstitlen unEGO.
unEGO – et kreativitets og bevidsthedslaboratorium
En af de mest interessante erfaringer på Skolen for Visuel Kommunikation har for mig været at opdage, hvordan egoet determinerer mine studerendes udtryk og design. Det, der uden sammenligning igen og igen viser sig at være den største udfordring for vores studerende ved kommunikationsdesign, er at sætte sig udover deres egen navle og gøre sig til tjener for kommunikationen mellem afsender og modtager – med andre ord at transcendere egocentreretheden og blive en professionel kreativ.
Derfor har min faglige vejledning med tiden i stigende grad ikke kun handlet om de tekniske færdigheder, men også om den studerendes psykologiske ballast, som er udslagsgivende i designprocessen. Et af mine helt store didaktiske interessefelter er derfor blevet, hvordan man kan bruge håndværk til at frigøre både det faglige og det menneskelige potentiale og give den studerende større udtryksfrihed. – Og hér er det, lighederne med zen-træning viser sig: I alle zen-former bruges en håndgribelig praksis som bindeled/objekt mellem mester og elev – bevidsthed og indsigt manifesteres som manifest produkt/kvalitet og bliver groundet og praktisk forankret.
Men hvordan undervises det på en empatisk måde, uden at det hos den studerende fører til navlepilleri og selvdestruktiv perfektionisme? Det er hér, jeg faldt over W. Timothy Gallwey's bog "The Inner Game of Tennis". I bogen beskriver han på en vidunderlig brugbar måde, hvordan meditationens dobbelte opmærksomhed kan implementeres i tennistræning til at skabe fantastiske resultater. Hans metoder hylder menneskets naturlige læringskapacitet og tager et opgør med røv-til-sæde-undervisning. Med det som udgangspunkt har jeg de seneste mange år undersøgt i praksis, hvordan Gallway's og zen-mestrenes principper kan overføres til designpraksis på vores uddannelse og ikke mindst til min egen dannelse.
Egoet i virksomheder
Forestil dig, at alle ansatte på din arbejdsplads inklusiv dig selv i en eller anden grad viser disse og andre egoistiske adfærdsmønstre – hvilket metamønster skaber det, og hvor meget splid afføder det mon? Hvad kunne der ske, hvis en arbejdsplads ikke bare havde til formål at være økonomisk produktiv, men også menneskelig udviklende. Ville det ikke være fantastisk, hvis ens arbejdsplads havde en arbejdskultur, der havde den naturlige bivirkning at løsne nogle af de egobindinger, der er skyld i disse adfærdsmønstre!
Projekt unEGO er mit eksperimentarium, i hvilket jeg vil skabe erfaringer med dette felt.
Tryk på knappen for at sende en mail til comment inbox'en. Hvis du beholder subjectet/emnet, ved jeg, hvilken side du har kommenteret fra.
Din kommentar bliver postet, så snart jeg har haft tid til at evaluere den. Det kan tage et par dage. Kommentarer, jeg vurderer som upassende eller ondsindede, vil blive ignoreret.
Tidligere kommentarer:
Thomas kommenterede den 5.7.2017:
Hvordan skal en virksomhed kunne overleve uden at være drevet at sult?
Jesper kommenterede den 8.7.2017:
Tak for din kommentar Thomas. Se på kunstens verden. Kunst, der er drevet af økonomi alene, er ikke kunst – eller i bedste fald brugskunst. Det kommer helt an på definitionen og formålet med en virksomhed. De fleste virksomheder er skabt i et imperialistisk mindset, hvor det gælder om at finde næste resurse, der kan erobres og udslagtes. Men i takt med, at verden er blevet global og connectet, kan vi ikke længere eksportere vores konsum til langbortistan – vi får det lige tilbage i hovedet i form af flygtninge, arbejdsløshed, terror og miljøproblemer og i modsætning til tidligere kender vi nu vores ansvar og kan ikke længere fraskrive os det. Rigdom gør ikke nogen lykkelig. Hvad med at vi gik på opdagelse i alternativer, mere meningsfulde måder at bruge vores liv på?
Det er dét unEGO handler om at eksperimentere med.