Open Space som

didaktik og ledelsesform

Open Space er i grund og bund et mindset, et kreativt værktøj, teambuilding og et ledelsesformat.

Kunsten at initiere en selvorganiserende proces

Open Space blev opdaget af Harrison Owen, som levede af at organisere konferencer. Som opfølgning på et kæmpe projekt, han just havde afsluttet, lavede han en rundspørge bl. deltagerne.

Flertallet ratede pauserne som det bedste element ved konferencen. Harrison var noget skuffet, indtil han begyndte at tænke over, hvorfor folk havde svaret som de havde:

  • I pauserne kunne man tale med andre deltagere
  • Man organiserede selv deltagere og tema for snakken
  • Samtaler behøvede kun at vare så længe, som det gav mening
  • Når folk var trådt i karakter under plenum debatter, kunne man mødes over fælles interesser, fordi de nu var kendt

 

Harrison Owen begyndte at formalisere et konferencedesign, der kunne tilgodese de behov, folk i undersøgelsen havde efterlyst. Der var åbenbart behov for:

  • At skabe et fælles aftalegrundlag
  • Definere et hovedfokus
  • Lade folk træde i karakter, så de andre kunne opdage, hvad man har til fælles
  • Kunne definere samtaler
  • Deltage i samtaler
  • Beskytte samtaler
  • Opsamle fra samtaler
  • Dele indsigter på tværs af samtaler
  • Prioritere i samtaler og tid
  • Aftale opfølgende handlinger
  • Have et åbent deltagerfelt uden konflikter

Open Space fik et genialt systemisk funktionsdesign, som kan sammenfattes under

Faser:

  • Planlægning og fokusering
  • Invitation og the givens

  • Introduktion til Open Space
  • Workshop proposal runde
  • Markedsplads
  • Workshops
  • Videndeling
  • Opsamling og afslutning

Roller:

  • R1: Workshop holder (foreslår en workshop)
  • R2: Workshop deltager (deltager i workshop)
  • R3: Humlebi (krydsbefrugter workshops)
  • R4: Sommerfugl (afventer og er)

Principper:

  • De to fødders lov:
    Kommer man i en situation, hvor man ikke kan lære, eller bidrage med noget, har man pligt og ret til at bruges sine to fødder og gå et andet sted hen
  • Når det begynder, begynder det. Når det er slut, er det slut.

Invitation til seneste Open Space. Temaet er bl.a.

U-teori og didaktik ift. et nyt tværfaglig innovations forløb på ved UC Syd.

QR-koderne linker til forberedelsens medie-materialer.

De øvrige proces-assets blev designet i samme stil som invitationen. Stilen var inspireret af japansk tusch-tegning for at skabe et link til den autenticitet, der er et vigtigt element i deltagelsen.

Tryk på knappen for at sende en mail til comment inbox'en. Hvis du beholder subjectet/emnet, ved jeg, hvilken side du har kommenteret fra.

Din kommentar bliver postet, så snart jeg har haft tid til at evaluere den. Det kan tage et par dage. Kommentarer, jeg vurderer som upassende eller ondsindede, vil blive ignoreret.

Tidligere kommentarer:

Peter kommenterede den 3.7.2017:

Open Space har jeg altid haft det lidt underligt med. Det virker så kaotisk og farligt at overlade alt til deltageren uden plan og styring. Kan det virkelig lade sig gøre at "garantere" et brugbart resultat? Hvad kan du love din opdragsgiver? Hvad gør du, hvis deltagerne kupper processen?

Jesper kommenterede den 5.7.2017:

Rigtig væsentlig kommentar, Peter! Det er klart én af udfordringerne ved Open Space, at få "kunden" med på ideen. Jeg har gode erfaringer med at invitere kommende "kunder" med som deltager i en Open Space, der ikke vedkommer dem direkte, men hvor de kan "høste" lidt insight. Derved oplever de styrken i processen, uden selv at have risikeret noget. Herefter har de en helt anden forståelse for, hvordan OS virker.

Når jeg så aftaler processen med "kunden", er det vigtigt at blive enig om, at man vil søge ind i det ømme punkt med hovedspørgsmålet. Uden dette mod sker der ingenting. Folk skal simpelthen stilles i en situation, hvor det er alt eller intet og hvor de skal deltage eller finde sig i det, de andre gør. Vi kalder det "The Givens" – altså de ufravigelige givne betingelser/konteksten. Hér har man som procesvært en vigtig rolle i forarbejdet. Svigter man det, svigter man processen.
Så er det også vigtigt, at man er realistisk mht. hvilket mandat man vil/skal give deltagerne. Er det en brainstorming, en beslutningsproces, en høring, hygge eller teambuilding... Alt efter framing, vil folk tilgå det med forskellig indvestering og forventninger til det efterfølgende brug.

Og som procesvært er det vigtig, at man har og udstråler tillid til deltagerne og processen. Sit on you hands – som de siger. Det kan godt give sved på panden af og til.

Mange medarbejderinvolverende processer kuldsejler fordi de er tænkt som legalisering og ikke som inddragelse.

Peter kommenterede den 3.7.2017:

Hmm, det giver virkelig fint mening. Tror du så mest på top-down-ledelse eller strategisk selvledelse? (Jeg kan næsten gætte svaret)...:-)

Jesper kommenterede den 5.7.2017:

Jeg tror, at hvert menneske har fortjent at have et arbejde, der giver mening. Det er en af de store fejltagelser ved industrisamfundet, at behandle mennesker som maskiner. – I hvert fald nu i det enogtyvende århundrede, hvor vi ikke længere lider anden nød, end at have gæld i banken til vores konsum. Jeg tror verden og menneskeheden har brug for, at vi vender blikket væk fra konsum og kigger på personlig vækst, mening og udvikling.
I sådan en kontekst giver Open Space så meget mening, da den jo bygger på de to fødders lov – at man har ret og pligt til at gå derhen, hvor det giver mening at være. På den måde ligner Open Space jo internettet, som har gjort det meget vanskeligt at fastholde folk i meningsløshed (bortset fra SoMe – man har lyst til at kalde det soma...) Open Space er mest af alt et mindset, alle burde tilegne sig.

Til ledelsen kan man sige, at de beslutninger, der ikke følger Open Space, burde måske overvejes, kommunikeres bedre eller løses anderledes...

Peter kommenterede den 3.7.2017:

Tak! Det var meget indsigtsfuldt. Fedt du gad bruge tid på mit spørgsmål.

Inspired Works

Jesper Olsen

40 41 77 83

jesper@inspiredworks.dk

 

CVR 21 74 15 31