Meditation

Hvad er meditation?

Meditation er en metode og en bevidsthedstilstand.

Metoden opøver (over mange år) færdigheden til at slippe tankerne/kontrollen med det formål at kunne tilgå ens eget ubevidste og derigennem lære at være i livet på en bevidst og mere virkelighedsretfærdig måde uden at projicere sine skygger på alt og alle.

Man arbejder sig gradvist fri fra de mentale og følelsesmæssige mønstre, der normalt fjerner en fra nuet og bliver efterhånden i stand til at forblive i meditation, fuldt tilstede hele tiden.

 

Den bedste gave, man kan give sig selv

Uanset øvelsesniveau vil meditation have en lang række gavnlige effekter. Meditation udvikler koncentrationsevnen, præcision og modvirker stress. Man lærer at give bevidstheden ro, slå automatpiloten fra, og man påbegynder en opdagelsesrejse ind i sine skjulte/tabte resurser, der herved ikke kun kommer en selv til gode, men også sine medmennesker.

 

 

Før jeg begyndte at meditere dagligt for 14 år siden havde jeg den her stemme i hovedet, der altid havde en mening om alt og alle – ikke mindst om mig selv. Jeg var udmærket klar over, at denne distraherende "overvågningsvane" både var en belastning for mig selv og mine omgivelser. Egentlig havde jeg bare affundet mig med den og tænkt, at det nok var et permanent karaktertræk ved mig. Men så en dag faldt jeg over bogen "Zen og bueskydning" i hvilken forfatteren Eugen Herrigel beskriver sin rejse mod ydmyghed. Tænk, at der måske var en mulighed for at bryde ud af denne vane...

 

Jeg længtes efter bare at være og lade de andre være også. Ikke at se alt gennem det der filter fra min navles dyb. At være spontan uden at skulle konsultere mit image, om det nu kunne gå an.

Oh, kunne man dog bare være i nuet og agere uden prægning af gamle skuffelser eller forhåbninger. Honorere virkeligheden og bare tage den herfra.

 

 

Men hvor fandtes der i København en Zen-mester eller bare en, der kunne vise vej, uden at man skulle brænde røgelsespinde af og tro på en guru?

Så en dag hørte jeg om en fyr på Amager, som tilbød folk at sidde hjemme hos ham og meditere, når han ikke lige selv var i Japan og meditere hos sin mester.

Og hér begyndte så en ny rejse for mig – hos en venlig mand på Amager...

 

På vej til at finde fred med verden var jeg nødt til at kigge på, hvad min egen ufred bunder i. Som Peter Bastian en gang sagde: Det er som at tømme en sø for dynd. Man tager fat i det, der stikker op, men når man hiver det op, sænkes vandet lidt og noget nyt kommer til overfladen. Og sådan bliver man ved...

 

Jeg fandt stilheden. Det tog flere år. – Først var den et sjældent men kærkomment mirakel, men med tiden blev den en permanent tilstand, jeg vil unde alle at opleve – det er alt besværet værd!