Todelt opmærksomhed

Meditationens først værktøj

Man kan ikke beskæftige sig med meditation uden at arbejde med opmærksomhed. I starten er selve det, at bruge og observere sin opmærksomhed, træningens vigtigste redskab.

 

En god begynderøvelse kan være at trække vejret afslappet og forsøge at slippe tanken. Gør man forsøget, vil man typisk blive opmærksom på, at hovedet er fuld af tanker, der ikke direkte relaterer til situationen. Ydermere oplever man, at tankerne ikke uden videre kan sættes på pause. Men netop deri ligger øvelsens finesse; at være opmærksom på tanken, mens man lader tanken flyde, men uden at følge den. Det lyder lettere, end det er...

Har du huske at købe mælk – åh, det er vigtigt, ellers kan vi ikke bage til moster Karens besøg – det er også altid så bøvlet med disse familiepligter. Gad vist om jeg er den eneste, der har det sådan – jeg har altid været en ener – ja, og så min ven Henrik, han var også ener. Vi var et godt makkerpar – vores fællesskab var ubrydelig. Men så skulle han absolut blive kæreste med...

 

Og sådan løber tanken, og man har glemt alt om meditation. Det underlige er så, at disse tanker på ingen måde bidrager til det, man er i gang med. Der er heller ikke nogen ydre omstændigheder, der byder en at reagere hér og nu. Det er som om egoet bevidst forsøger at sabotere meditationen...

 

I starten kan man kun være opmærksom et sted. Selve det, at tillade tanken og samtidig observere den, virker som et paradoks. Kunne man bare holde pause fra denne tankestrøm, som man sagtens kan se er ligegyldig... Så kunne man observere stilheden. Men nej tanken er for stærk, og gradvist opdager man, at egoet simpelthen bruger tankestrømmen

som værn. Det virker nærmest angstprovokerende at falde til ro i hovedet – måske holder jeg op med at være, når jeg ikke hele tiden bekræfter min eksistens ved at tankestrømme... Noget i den stil.

Men med vedholdenhed og daglig øvelse lykkes det! Tanken slippes gradvis. Den strømmer bare, og på vidunderlig vis er man blevet i stand til at være opmærksom på dens strømmen uden at falde i.

Nu har man lært den dobbelte opmærksomhed. Gennem fortsat opmærksomhed begynder man nu at lære en masse om denne tankestrøm. Og opmærksomheden transformerer. Tankerne bliver roligere, sjældnere, ebber ud og så en dag er der kun opmærksomhed tilbage.

 

Så finder man sig en dag siddende på et befærdet sted med sin opmærksomhed, og lader myldret ske. Måske tænker man: Hvor er alle de meninger blevet af, jeg plejede at have om alt og alle..? Og hvis man er heldig, opstår der pludselig en "resonans" med alle disse andre mennesker. Man ser dem som aldrig før, fordi man ikke ser dem gennem sine meninger, projektioner og tanker, men bare med væren og indser måske, at der er en tilsvarende væren inde i alle disse mennesker, som bare venter på at blive genopdaget af dem. Herefter vil man begynde at henvende sig til denne væren hos andre i stedet for at tale til den persona, man har været vandt til, og dermed giver man vedkommende mulighed for at vokse...

 

Tankestrømmens substans

Når man bruger den dobbelte opmærksomhed på tankestrømmen, vil man opdage, at tankerne sjældent er konstruktive ift. den situation, man befinder sig i. Snart vil man opdage, at der grundlæggende er to typer tankevirksomhed:

Den funktionelle, som er den tankevirksomhed, vi oplever i flow, når fokus udelukkende er på det, vi gør – regne matematikopgaver, spille fodboldt, give slip mens vi danser, være i nuet.

Den "hypotetiske" er den type tankevirksomhed, vi også kunne kalde scenarietænkning, som enten omhandler fortiden eller fremtiden.  Eksempler kunne være: Regler vi har lært, og som vi lider under, eller som vi skambetynget trodser, længsler som vi håber på eller frygter ikke vil blive indfriet, erfaringer vi bedømmer nuets situation gennem, selvbedømmelse baserende på tillærte regler og normer, osv.

Men er vi forpligtet på disse? Nej! Det står enhver frit for at handle uden kausalitet med fortidens erfaringer eller fremtidens scenarier. Og dette er faktisk en meget grænseoverskridende frihed. Hvad vil de andre tænke, hvordan kan man se sig selv i øjnene bagefter, hvis man faktisk brød sin konsistente identitet og opførte sig uventet? Samtidig kender vi sandsynligvis en person, der netop ville gøre det, der er forbudt for os uden skyggen af kvaler, fordi vedkommendes identitet og kausalitet ikke adlyder de samme regelsæt som vi.

Hvorfor kan Lady Gaga tillade sig ting, vi andre ikke ved vores fulde fem kunne finde på? Fordi vi ikke har øvelse i det? Fordi vores normer forbyder det? Eller fordi vores ego ville miste ansigt og magt over os?

 

Tilbage til tankestrømmen... Hvis man mediterer regelmæssigt og når frem til den dobbelte opmærksomhed, får man et indblik i tankestrømmens maniske natur – man indser, at tankestrømmens væsentligste formål er at fastholde en i egoets fængsel ved at propagere og repetere de normer og traumer, man har samlet sammen gennem sin opvækst.